Move On: Outplacement med erhvervscoaching fra slut til start

Målgruppe: Ledere, specialister samt medarbejdere med længere anciennitet

Vores mest populære outplacement løsning, der via erhvervscoaching giver tryghed for virksomheden og ikke mindst for kandidaten, der i forløbet bliver hjulpet i retning af drømmejobbet.

Forløbet starter lige efter opsigelsen, hvor vi er klar til at tage hånd om kandidaten og påbegynde forløbet med erhvervscoaching umiddelbart efter samtalen med lederen. Når din medarbejder starter hos os i Makio, så går hun fra at være opsagt til at blive kandidat til et nyt job. I perioden fra afslutning af tidligere job til start i nyt job er vi den faste og nærværende base og fleksible i forhold til aktuelle behov.

Forløbet tilrettelægges individuelt og er typisk funderet i ugentlige møder med to fast tilknyttede rådgivere. Herudover er der hjemmearbejde til kandidaten og kontakt via mail og telefon ved behov. Det sikrer kontinuitet og tilgængelighed.

I Makios outplacementløsninger er målet at sikre det rette job i respekt for den enkelte kandidats kompetencer, krav og ønsker. Derfor bliver vi ved til opgaven er løst og det er vores succes kriterium at den enkelte kandidat ved en opfølgningssamtale 100 dage inde i det nye job giver udtryk for at være faldet godt til. Det betyder også, at vi kan støtte op om eventuelle startvanskeligheder i den nye jobfunktion.

Vi tillbyder erhvervscoaching i København, Aarhus, Aalborg og Horsens

Mindset: Det næste job bliver det bedste i dit liv!

Erhvervscoaching definerer og giver den gode karriere

En ehvervscoach benytter værktøjerne afklaring af kvalifikationer og værdier og definition af realistiske mål, som også er attraktive for kandidaten – hvis hun selv skulle bestemme. Sagt med andre ord vil en erhvervscoach klarlægge: Hvad kan du, hvad giver dig energi, hvad er vigtig for dig, hvad har du lyst til og under hvilke forhold?

Der er altid en anden vinkel også. Og en anden mulighed. Nogle fortsætter i samme jobtype i samme branche, mens opsigelsen for andre bliver startskuddet til at leve en drøm ud i en anden jobfunktion, branche eller som selvstændig. Via erhvervscoaching kommer vi hele vejen rundt om kandidaten via samtaler, DISC personlighedsanalyse, 360 graders analyse og værdiafklaring. Herefter skal der arbejdes med CV og personlig markedsføring ad relevante kanaler. Vi arbejder med jobsamtaletræning og fester først, når kontrakten er i hus!

Bliv en del af vores netværk

Som en ekstra mulighed for inspiration, udvikling og sparring har vi etableret netværket 'Makio Move On'. Kandidaten indgår her i vores netværk med nyhedsbreve om relaterede emner og mulighed for deltagelse i netværksarrangementer. 

Hør mere om Move On - Outplacement fra slut til start

Gratis inspirationsmøde

Hvis du som HR ansvarlig gerne vil have vores syn på hvordan man opsiger med værdighed, så book os til 1 times gratis inspirationsmøde hos dig.
God sommer til alle