Makio Cases

’Rejsen mod drømmejobbet’ - Christina, Projektleder i international organisation – nyt job: samme type job i anden branche

Om at blive sagt op

Set i bakspejlet: Nu hvor jeg har fået job er jeg bare lettet og glæder mig til at starte – selv om jeg har prøvet også at hygge mig, kan jeg se, at jeg har haft lagt et pres på mig selv. Selv om jeg kunne klare det økonomisk i længere tid, så stressede jeg mig selv, når jeg hørte andre få job, fordi jeg tænkte: Så skal jeg også kunne. Når jeg ser tilbage, så har hele forløbet i virkeligheden kun taget 2½ måned. Nu føler jeg mig SÅ klar til at starte.

Stressfaktoren: Lige da jeg blev opsagt, så jeg frem til at gå hjemme, men så viste det sig, at det var svært at nyde.
 
Nye rammer – nye muligheder: Jeg kan se nu, at det var det rette tidspunkt at komme videre til et nyt job i en anden virksomhed. Jeg havde egentlig prøvet alt, der hvor jeg var og nu glæder jeg mig til at se hvordan alt det, jeg har lært, fungerer i en ny sammenhæng. Det har givet mig et nyt reference niveau.
 
Individuelt tilpasset forløb: I starten var det vigtigst for mig at få skrevet nogle gode ansøgninger. Jeg havde brug for at handle på noget konkret. Senere blev det vigtigt at finde ud af hvad jeg ville. Jeg troede egentlig, at det skulle være omvendt, men jeg må have haft brug for at kende min ’markedsværdi’ – det at have lavet en ansøgning gjorde at jeg følte mig klar og først efter det kunne jeg fokusere mere på, hvad jeg egentlig ville. På den måde er agendaen til møderne i Makio blevet tilpasset efter mine behov undervejs.
 
Holdepunkt og nærvær: Det har været et godt holdepunkt at mødes en gang om ugen i Makio – og derudover har jeg også kunnet få gode råd fra min rådgiver, når jeg havde behov.
 
Rejsenjobsøgningsforløbetvigtigste udbytte  
 
Erkendelse gennem værktøjer: Det jeg fik mest ud af var at erkende at jeg hellere ville søge projektleder jobs for mindre teams end større. Her var 360 graders analysen en værdifuld indsigt som også blev sammenholdt med persontesten – ord om mig kom på skrift og blev samlet i et billede for mig.  
 
Om at kende mine succeser: Det var en øjenåbner, hvor lidt jeg tænker over, når noget går godt. Nu har jeg arbejdet med mine succeser og ved mere om, hvad jeg gør, når jeg gør noget godt. Nu ved jeg også, hvor vigtigt det er, at jeg får delt med andre, når noget lykkes – før gjorde jeg det kun i projekt teamet. 
 
Ansøgninger: Jeg har fået god, professionel og konsekvent sparring på at skrive ansøgninger, så jeg besluttede at lade være at sende dem ud til venner, der kan have alle mulige og umulige kommentarer.
 
Samtaletræning: Jeg har fået meget ud af samtaletræningen og især har jeg arbejdet med cases, der illustrerer, hvordan jeg er som person og også i relation til jobbet – jeg var ikke så bevidst om mine succes’er førhen.
 
Mit bedste råd: At bruge tid på jobsøgning. Gøre det til dit job at søge job. Skabe en struktureret hverdag, hvor du søger efter job og søger de relevante jobs. Ellers bliver du frustreret.
 
Hvis der ikke er aktuelle jobs: Så kiggede jeg i Linkedin og så hvor mine kontakter arbejdede og trævlede deres firmaers hjemmesider igennem. Det giver en ekstra dimension, for du får kun ét billede af jobmarkedet, når du søger i Jobindex. Ved at kigge direkte på firmaers hjemmesider - løbende – fandt jeg nogle jobs tidligere. Faktisk lavede jeg en liste over de firmaer, jeg fandt og så tjekkede jeg deres hjemmesider hver 14. dag.
 
Forarbejde er afgørende: Jeg har lavet et grundigt forarbejde inden jeg skrev ansøgningen – været på firmaets hjemmeside og søgt i mit netværk, primært Linkedin, om jeg kendte nogle i firmaet. Derudover har det haft afgørende betydning, for at jeg fik jobbet, at jeg kendte én, som var sød at tale pænt om mig. De ringede også til en af mine tidligere chefer, for at sikre sig, at det billede de havde fået af mig holdt.
 

Free inspirational meeting

If you are a HR manager, and would like to hear our take on how to let people go with dignity, then book us for a one hour free session, and we will come to you.